22. juli 2013

Afrejsebriefing

Afrejsebriefingen. Den længe ventede. D. 6.-8. juli var jeg til afrejsebriefing for multidistriktet Danmark med lidt over 200 udvekslingsstudenter. Det blev afholdt på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, Viborg. 

Vi blev indkvarteret på værelser med 3 på hver, og det viste sig, at jeg skal sidde ved siden af mine to roomies i flyet til San Francisco.
Jeg kendte jo tre piger, som jeg snakkede rigtig godt med, selvom jeg ikke så så meget til den ene. Vi var det op på 6 hold: rød, (tis)gul, pink, lilla, grøn og blå, mener jeg. Jeg var på rødt hold sammen med en Henriette, som jeg også mødte til den get together i Brande. Jeg gik sammen med 5 andre piger stort set hele weekenden. 

Fra venstre: Henriette, Amalie, Iben, Line, Camilla og mig med vores Rotary Blazer. Camilla og jeg skal flyve sammen San Framcisco, så glæder mig helt vildt! 

Til hver fællessamling skulle vi mødes i multidmsalen og så ville der være et lille indslag om noget, og bagefter skulle vi synge With a little help from my friends af The Beatles i en lidt opgraderet version, så den ikke var så langsom i omkvædet.
Vi var på 6 forskellige workshops: Tale- og præstationsteknik, visualisering og teatersport, culturechok, dilemmaer, internettet og facebook og rejsetips. Det var super lærerigt! Vi lærte blandt andet om hvordan man skal tackle culturechok og at tingene simpelthen er, som vi gør dem til! Hvis man ikke kan ændre på omstændighederne, så må man acceptere dem! Et super fedt citat vi lærte. Og hvis man er nederen over et eller andet latterligt, er det kun os selv, der kan gøre noget ved det. Vores lærer, Fjord, blev ved med at sige: How fast can you change? 
Og så skulle vi alle råbe: In a heartbeat!
Det var virkelig fedt og en super fed weekend, hvor man bare har lært en hel masse nye mennesker at kende, byttet nogle pins og lært en masse nye ting! Vi fik også en hvid polo t-shirt, som vi skal have på i lufthavnen med vores blazer, vi fik nogle pins (danske flag og vikinger) og 200 visitkort. 
Plus, vi fik endda kæmpe julemiddag søndag aften, fordi vi nu ikke får en dansk jul næste år. Det var så lækkert! Og bagefter var der fest, hvor vi bare hyggede os helt vildt og dansede utrolig meget! 

Alt i alt, så glæder jeg mig endnu mere! Selvom jeg ikke troede det var muligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar