24. november 2013

Huge package

De nye "six B's"
Rotary har de 6 B's som er: Be first, be curious, be grateful, be on purpose, be of service og be here now
Nu har jeg så fundet 6 nye. Synes virkelig det er super vigtigt. Be true to you og be bold. Har et par gange fået af vide at jeg har været bold (frygtløs og dristig), fordi jeg har været på svømmeholdet uden at have nogen form for erfaring og fordi jeg nu også er på Cross Country (XC) skiing uden at vide, hvordan man står på ski. 
Jeg har valgt den her qoute i dag med at være bold, fordi i tirsdags var det min første dag til ski practice. I was bold. 

Det var i hvert fald uden tvivl super fedt! Var dog meget forvirret. Skulle skynde mig fra AK Zoology - som forresten er den ene time jeg har længst væk - hen til bussen efter skole. Skulle hen til min locker, have mine ting og ned i ski rummet, for at hente min store taske og mine ski, hvorefter vi tog skolebussen til Birch Hill.. Kendte jo selvfølgelig ikke nogen, men Marwan var åbenbart på den samme bus som jeg, så vi snakkede sammen en smule. Da jeg kom ind i omklædningsrummet var Ping der også, så hang lidt op ad hende og lærte hendes veninde at kende, Isabella, og en anden pige, Emily, som hjalp mig med at få mine ski på, for var ved at falde og det var bare besværligt. 
Det gik vist ret godt. Havde lånt classic og skate skis af the Swenson's, så vi ikke skulle til at købe nogle. Vi skulle lave classic den dag, og faldt kun to gange på vej af en kort, lille, stejl bakke. Lige med halebenet lige på skien, så det bare gjorde forfærdeligt ondt. Ellers var jeg ikke den dårligst eller langsomste, hvilket er det jeg går efter. Men nøøøøj hvor var det bare flot! Fordi der praktisk talt ingen vind er her, bliver sneen på træerne, og det er virkelig bare et drømme-vinter-landskab. Wow!

Onsdag var jeg ikke til træning, fordi mit haleben simpelthen gjorde så ondt hver gang jeg gik og satte mig ned eller rejste mig op. 
Efter skole spurgte jeg en af mine gode venner, Jonathan, som er sophomore (altså en klasse under mig) om han skulle til Sadie Hawkins dansen. Han sagde han havde noget spejder halløj, og Noah hans bedste ven og en af mine gode venner sagde: Spørg ham! Jeg sagde at det skulle jeg også til, men hvis han ikke kan komme med. Og så bagefter skrev han en sms om, at han var ked af at han ikke kunne tage med, men han troede ikke at nogen ville spørge ham. 
Men i stedet for at lave ingenting eller gå på min computer (eller lave lektier, som jeg da altid laver!) så valgte jeg at lave pebernødder, siden David har været sådan efter mig med at lave noget dansk mad. Så var det lige nemt og juleagtigt. Ham og Mike kom sent hjem, fordi de stod på ski. David tog en pebernød og kiggede bare på ham og spurgte, hvordan de var. Han sagde de var rigtig lækre! Lidt efter tog Mike en og sagde de var gode, men David rettede ham og sagde lækre. De er i hvert fald en kæmpe succes, så jeg er nu godt tilfreds. 
David blev også valgt som holdkaptajn onsdag, mens jeg ikke var til træning. To af mine værtssøskende har derfor været holdkaptajn for mit sportshold, hvilket jeg synes er ret cool!

Torsdag var jeg til træning, selvom mit haleben stadig gjorde en smule ondt. Der var en anden mandelig træner i stedet for kvinden tirsdag sammen med Herr Grage fra Tyskland. Ved ikke hvad det var, men kunne bare ikke lide ham manden. Han blev ved med at sige: gå ned i knæene, tag to hurtige skub og buk dig og kør ned ad bakken. Ved godt det var for at hjælpe mig, men om jeg har tænkt mig at gå hurtigt ned af en bakke, når mit haleben gør ondt og jeg er næsten 100% sikker på at jeg vil falde alligevel, når det går nedad og jeg ikke er helt vildt god til at stoppe? Det var min anden dag og jeg skulle lige vænne mig til det. Det irriterede mig bare at han hele tiden skulle sige det... Havde lyst til at sætte mig ned og græde, for det var jo ikke fordi jeg ikke gad, jeg var bare så frustreret over at jeg var så dårlig og ikke kunne finde ud af det, selvom det kun var min anden dag. 
Marisa havde også spurgt torsdag i skolen om jeg var hurtigere end Marwan. Sagde nej, og hun sagde at de bare var fordi han var vildt langsom. Men tak for det, jeg syntes Marwan var hurtig. I det mindste var Ping stadig langsommere end mig.

Fredag var jeg også til træning igen og vi skulle skate, hvilket jeg aldrig havde gjort før, så det var super anderledes. Godt nok minder det meget om, hvis man står på (rulle)skøjter, men de er bare 4 gange så lange og svære at håndtere. Men vi stod på ski i en halv times tid tror jeg og så legede vi den der leg, med hønen i den ene ende af f.eks. en gymnastiksal eller vej, ræven i midten og kyllingerne i den anden ende. Hønemoren siger så noget med: "Alle mine kyllinger, kom hjem!" Jeg kan ikke huske om kyllingerne siger noget, men så skal de over til hønemoren uden at blive fanget af ræven, og hvis de gør bliver de selv ræve. Her hed legen bare noget andet og den ude i midten aka ræven, sagde bare begynd. Men det var super sjovt, men skræmmende på samme tid. Man skulle røre folk på ryggen på to hænder, og når der er ski involveret er det ikke helt lutter lagkage, specielt ikke med mig. 
Efter det skulle David over og komme voks på sine ski, hvilket tog evigheder. Han skulle give Marisa og jeg et lift hjem, så jeg kunne få noget hvidt tøj til Sadie Hawkins dansen, fordi det var black light og hvidt ville lyse. Han var super langsom og Marisa og jeg havde slet ikke noget tid til at gøre os klar. Så skulle vi til et ski putlock, hvor vi kom en time for sent, var der i en halv time, og smuttede alle tre med Andrea til Sadie Hawkins dansen og var 5 kvarter for sent til den. Fedt. 
Det var dog super hyggeligt, og det er åbenbart en stor ting at de 'grinder' til fester her. (Hvis du ikke ved, hvad grinder er, så er det bare at danse tæt - af en slags). Men det er ret underligt, når der er folk der står og gør det. Det er lidt, ja, når de har gjort det i 10 minutter. Fra 10 minutter og op er det bare for meget. David var min date til dansen, fordi hans ikke kunne komme alligevel og Jonathan ikke kunne tage med mig. 
Alex, en dreng fra AK Zoology, som rigtig godt kan lide mig, stødte ind i mig, da jeg lige skulle til at gå ind i gymnastiksalen, hvor festen var. Hans ven sagde, at han gerne ville danse med mig, og Alex spurgte, hvor vi skulle mødes, og sagde at jeg lige skulle ind og sige hej til folk og så ville jeg finde ham. Dog "glemte" jeg alt om det. Han er super sød, bare lidt for ekstraordinær til mig, haha. 
Efter festen tog vi til fast food kæden Denny's og sad og hyggede os og snakke! Det var en rigtig dejlig dag.

I dag (lørdag, selvom kl er 2 om natten nu) stod jeg op ved 10 tiden - eller jeg blev vækket - fordi David ville over og se David race i XC skiing og spurgte om jeg ville med. Selvfølgelig ville jeg det. Vi pakkede os godt ind, men det var stadig ekstremt koldt at stå og heppe på dem. Men det var nu meget sjovt og se, hvordan det fungerede. 
Efter det tog Leslie og jeg hen til en drive in kiosk (hvis man kan kalde det det) og jeg fik en varm chokolade og hun fik en mokka, eller sådan noget, så vi kunne få varmen. Så tog vi hen til kirke, hvor vi skulle skovle sne (/skrabe is). Hold fast der var meget is, det var så hårdt. Ved ikke engang hvor lang tid det tog, men lang tid var det. 
Så tog vi til Beaver Sports, for David skulle have et eller andet, og jeg fik købt et par ekstra varme sokker til skiing, en sports bh og en buff, som man bruger til at komme om halsen eller om munden og kinderne, for det kan godt blive rigtig koldt på ski i -20 grader vejr! 

Til aftensmad fik vi thai - mums. Og så ville Mike og Leslie se Doctor Who, og tænkte jeg måtte være lidt social, så blev nede og så det, selvom jeg ikke fattede noget, fordi jeg ikke har set det før. 
Efter det pakkede jeg endelig min gigantiske pakke op fra min mor! Klik her

Så TUUUUSIND TAK MOR!!! Jeg er SÅÅÅÅ glad for det! Jeg har fået en pakkekalender!!! Og en skrabekalender. Er så lykkelig! 
Det er ikke med på videoen, men nede i den var der også en chokolade kalender fra Toms og tre flag fra min sponsor klub i Danmark, som min counselor, Claus, havde kommet i, så jeg kan give dem til de andre klubber herovre. 


Ved heller ikke om jeg har skrevet noget om det, men har snakket med min mor, John (stedfar) og Thomas (lillebror) om det at få en udvekslingsstudent, og det lader til at de alle er med på ideen. Jeg ville i hvert fald med glæde opgive min seng og sove i min sovesofa, hvis det skulle være. Jeg tror bare, at det kunne være så fedt og så fed en oplevelse. Er du interesseret, så klik her.

Om mindre end en uge (tror det er på torsdag) er det Thanksgiving, så vi har fri både torsdag og fredag fra skole: på fredag er det Black Friday med udsalg over det hele, på lørdag skal David og jeg ind og se en hockey kamp og søndag flytter jeg sikkert over til Kurzbard's permanent. Det bliver en lang uge med en masse ting. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar