17. november 2013

I don't think that "home" is one specific place

(Vil til at prøve og åbne hvert indlæg med en quote)
Men teksten er både til mit hjem i Danmark og mine hjem her. 'Hjem' er der, hvor hjertet er. 

Back at the Swenson's. Jep. Jeg er tilbage! Det føles virkelig skønt endelig at kunne sove i min "egen" seng på mit "eget" værelse! Jeg har det i hvert fald rigtig godt her. Havde i starten følelsen af, at jeg bare ville blive hos dem hele året, men efter at have tilbragt 10 dage hos Kurzbard's har jeg virkelig lært at sætte pris på mit eget badeværelse og i hvert fald værelse, selvom det har været super hyggeligt og Anya er mega cool, kommer vi lidt for sent i seng... Ikke fordi vi snakker, pft. Nej da.
Jeg glæder mig nu til at komme over at bo hos dem. Plus, de snakker mere med mig. Føler mig godt tilpas her, men derovre er det på en anden måde. Ikke fordi jeg ikke har det godt, men Swenson's tog utrolig godt imod mig og gav mig en fantastisk start og skubbede mig ud i forskellige ting, mens Kurzbard's er lidt mere afslappede, men spørger mig om en hel masse ting. Jeg sad f.eks. en dag inde på mit værelse på computeren, tror jeg skrev på bloggen eller lavede lektier (sikke en engel jeg er, ik?) og Adam kommer bare ind og begynder at snakke med mig i ok lang tid, fordi ingen af de andre var hjemme og han kedede sig. Men vi snakkede indtil Cynthia kom og hentede mig, for vi skulle over og nusse med hendes killinger.

- Sidespring! Lad os starte fra begyndelsen! -

Onsdag den 6. var jeg med Anya og Margie på hospitalet eller sådan noget, for Anya skulle have en skanning af hendes mave (spørg ikke hvorfor, for har ikke fået noget klart svar), så hun skulle åbenbart have en fuld blære og Margie og jeg blev ved med at gøre grin med hende, fordi hun simpelthen giv så sjovt! Vi tog også ud at shoppe og fik købt lidt nyt tøj, en pung, en hue og et halstørklæde.

Fredag den 8. (mens jeg stadig var hos Kurzbard's) spurgte David om jeg ville være med til at se en downhill skiing film. Eller, jeg vidste ikke det var om skiing og sagde bare ja. Så David og Mike kom og hentede mig og det var nu hyggeligt og det var dejligt at se dem igen. OG fik endelig min pakke fra min mor (i Danmark), som David havde glemt to dage i træk at tage med i skole, men hun havde været så dejlig at sende filmen Anastasia til mig og lidt slik - mums! Tak mor!

Lørdag var jeg med Anya til hendes sang(halv)time hvorforefter vi (Margie var der i lidt tid) var til noget cardmaking! Det var godt nok kort, som allerede var lavet med instruktioner til, hvordan man skulle lave dem med materialer og alt klart og skåret ud, hvilket var ret trist. Det var så nemt. Der var ikke noget kreativt ved det, hvilket faktisk var lidt skuffende. Men de blev da ret fine.

Søndag kunne vi sove længe, siden de jo er jøder og ikke går i kirke (sweet!) selvom jeg nu nok ender med at spørge Swenson's om de ikke kan komme og hente mig på vej til kirke og tage mig med, siden det er lige på vejen. Men Anya vækkede mig på en ret underlig måde og råbte bare "wake up!" med en lommelygte lysende hen imod mig, fordi vi åbenbart pludselig skulle ud at shoppe med en, der hedder Sadie til Sadie Hawkins dance (pigerne spørger drengene - og ja, det er bare et sammentræf, at hun også hedder Sadie - og nej, jeg har ikke spurgt nogen, men tænker Felix, Marwan eller Clemens, som alle er på billedet længere nede, men bare som venner!), som er den 22. november, selvom vi ikke fandt noget, men fik da købt lidt mere tøj. Og så låste Sadie's mor åbenbart også sine nøgler inde i bilen, så vi fik en taxa til at tage os hen til centeret, fordi vi havde været i Supermarkedet Fred Meyer's først, fordi centeret ikke var åbent endnu. Men hun fik da bilen op og vi fik lækker frokost, hvor Sadie's mor betalte og jeg fik en Caesar salad med kylling og sprite - love!

Mandag var min sidste dag hos dem og fandt ud af at en anden pige (en, der hedder Abby, som var på svømmeholdet tager min skolebus) fra svømmeholdet, Zoe, tager en anden bus sammen med en fra min AK Studies class, men bussen har det samme stop og vi er praktisk set naboer, hvilket er ret cool!
Om aftenen skulle David hente mig, så vi kunne tage til Young Life og jeg havde jo pakket og var fuldstændig klar til tiden (måske 2 minutter off, men altså) og proppede tingene ud i bilen.
- Og jeg havde forresten også været i USA i 3 måneder! Woop woop. Da jeg kom "hjem" og kom op ad trappen sagde Mike: "Velkommen hjem!" Måske betød det ikke meget for ham, men det varmede mig utrolig meget om hjertet. Havde savnet Leslie og en masse at fortælle hende, men hun var gået i seng. Og hold fast, hvor havde jeg savnet hendes madlavning!

Tirsdag skulle Leslie og jeg til swimming banquet med hele holdet, fordi sæsonen nu er slut. Det blev hold på et hotel og først startede Bryan, vores træner, med at sige et par ord til Zoe, hans hjælpetræner, som nu har hjulpet ham i 10 år og det her var hendes sidste, fordi hun er gravid igen - og han begyndte at græde. Som Abby, min sidemakker sagde: "He may be hard on us, but on the inside he's a real softie."
Bryan og Zoe

Så var der serveret forret og så skulle han sige noget om hver eneste dykker, selvom der kun var tre. Så gik han videre til svømmerne, og jeg havde jo bare troet at han bare ville sige noget, men dykkerne var gået op på scenen, ved siden af Bryan, foran alle sammen, en efter en. Og gæt hvilken svømmer var først, fordi hendes efternavn starter med A? Det var nu ikke så slemt! Bryan sagde, at han var rigtig stolt af mig og at man (åbenbart) kunne se forbedring for hver uge. Han syntes i hvert fald, at det var flot og modigt af udvekslingsstudenter, selvom de sikkert allerede har kulturchok og så at deltage i en sport. Han sagde tak, krammede mig og hviskede tak til mig igen. 

Blev lidt rørt af det. Så gik jeg ned af scenen, og i USA er det åbenbart ret stort at få et letter (bogstav) i en sport, fordi det betyder man er god, selvom Bryan vist altid giver sine udvekslingsstudenter en, så var det stadig ret cool!
Mallory og jeg, der krammer 

Og Zoe og jeg, der skal til at kramme 

Så var der hovedret bestående af pasta, altså masser af kulhydrater, som de altid snakker om. Carbs, carbs og atter carbs. Forstår det ikke, haha. Men så var det gag-gifts, tror jeg de blev kaldt. Jeg var den første af pigerne og det var alle tre kaptajner (Richard fra drengene, Cigne fra pigerne og Emily fra dykkerne) der var deroppe. Men som den første pige kaldte Cigne mig op og gav mig en dug med det amerikanske flag, som et velkommen til USA.
Leslie tog billedet og er lidt ked af, at hun ikke tog et, da jeg krammede Cigne og de andre kaptajner 

Marisa kunne desværre ikke komme, fordi hun om mandagen tog til Hawaii med hendes værtsfamilie. Heldige asen!
(Hold jer opdaterede på dette opslag, for sætter billeder op fra aftenen en anden dag)

Onsdag blev jeg vækket kl 5:50 af Mike der sagde, at der ikke var skole, så jeg godt kunne lægge mig til at sove igen. Sov indtil 9:30 og får altid den største hovedpine, når jeg sover længe, så den fortsatte hele dagen og indtil torsdag morgen, hvor jeg ikke kunne holde det ud længere og tog noget smertestillende. Men jeg lavede egentlig ikke så meget den dag, jeg slappede bare af.

Torsdag stod jeg op kl 6:20 for at tage et bad. Da jeg kommer ud børster jeg tænder og alt det der, for jeg tror jo at jeg skal i skole. Men imens jeg gør mig klar kommer Mike og banker på døren og siger, at de igen har lukket skolen, fordi busserne ikke kan komme ud (så hvis busserne ikke kan komme bliver skolen lukket - ergo, jeg tilbeder busserne i øjeblikket) og undskylder, fordi han ikke fortalte mig før. Men siden jeg var oppe gik jeg nedenunder for at få morgenmad. Efter skulle vi åbenbart skovle sne, fordi der var så meget fugt i det, at hvis det frøs ville det bare blive stenhårdt og endnu værre. Jeg var dog vant til vådt sne, selvom det aldrig har været så meget i Danmark efter bare et par dage og så tidligt!
Nogen havde åbenbart ikke elektricitet, så er utrolig taknemmelig for at vi havde! Snakkede med min mor på Skype fra ca. kl 11 til 12:30, da kl så var 22:30 i Danmark og hun skulle til at i seng. Er egentlig begyndt at savne dem en lille smule. Mor, Thomas, John, Mulle, Pixie, Zorba og ham, som jeg håber stadig vil være der for mig og vente i lufthavnen. Og selvfølgelig alle mine venner, men det er nu primært familien (no offense guys) fordi jeg bare savner den der tryghed, som man har i hjemmet og man bare kan slappe fuldstændig af uden at prøve at imponere og gøre et godt indtryk på min værtsfamilie, for min rigtige familie bliver jo ligesom nødt til at elske mig uanset hvad. Mig slipper de ikke af med så let - besides the fact that I'm sitting in Alaska right now.
Er begyndt at kunne mærke det en smule. Eller også er jeg bare træt. For alle steder står der at man bliver irriteret og træt, for alt foregår på et fremmedsprog, men hver gang jeg snakker med folk, siger de, at mit engelsk er perfekt og jeg har jo slet ingen problemer. Der er et ord eller slang her og der eller en forkert udtalelse. Jeg er heller ikke irriteret over den måde, som de gør tingene på. Jeg i bund og grund savner bare min familie og det at nogen kan holde om mig og at jeg ved de elsker mig ubeskriveligt meget! Men man ved aldrig. Man ved aldrig her. Jeg har kun kendt de her mennesker i lidt over tre måneder, men der er bare et eller andet sug i maven, hver gang jeg ser Leslie skrive "I <3 U" på en lille seddel med "Luna has been fed" til David eller Margie, der kalder Anya sweetie og kysser hende på panden. Jeg savner den slags omsorg fra min mor. Hun er rent faktisk blevet min bedste ven, mens jeg har været herovre. På en eller anden måde føler jeg mig skyldig, fordi jeg ved at hvis der er noget jeg har brug for at snakke om eller er ked af, gør det endnu mere ondt på hende end mig, netop fordi hun ikke kan sidde ved siden af mig og trøste mig. 
Jeg elsker dig så meget mor!

Senere torsdag eftermiddag mens Mike og Leslie var på arbejde og jeg sad på mit værelse ringede telefonen. David tog den og kom op ad trappen og stod og ventede indtil han lagde på og sagde at de igen havde aflyst/lukket skolen i morgen!
Tror også det var torsdag at Leslie lavede Mike's mors rugbrød (hun er svensker), selvom det nu mere smagte henne i den søde ende og mindede og ølkage. Men det var sååå godt!

Fredag skulle vi åbenbart skovle sne for kirken. David vækkede mig kvart over 9 og sagde vi snart skulle af sted, så jeg måtte jo skynde mig. 10 minutter efter siger han at det åbenbart er gjort, så vi sætter os ind i kontoret og viser hinanden sange og videoer på YouTube. Efter lidt tid kommer Leslie og siger at vi skal have fundet ski udstyr til mig, så vi skulle åbenbart af sted alligevel og vi tager hen på skolen for at få mit og skrevet mig på holdet, selvom jeg havde været i tvivl om Cross Country Skiing eller drama, men efter Leslies tur var hun opsat på at få mig igang, så der var jo ikke så meget at sige. Hun betalte også mit $50 skiing gebyr, så det var super dejligt!
Kl 14 skulle vi hen til UAF (University of Alaska Fairbanks) og kælke med international club. David og jeg var 10 minutter forsinket, men det var intet i forhold til alle andre bortset fra to, der var vel mindst en halv time forsinket. Det var super skægt, men koldt! Har fået et blåt mærke og ondt i halebenet, men det var det værd! Andrea, Clemens og jeg tog op til noget der hedder Wood Center lidt over 4, fordi det var så koldt og vi havde brug for at få varmen lidt, så David hentede mig der lidt over 5.

Øverst fra venstre: Spencer, Livy, Abby (ikke hende fra svømmeholdet), Lia, Marwan (Thailand), Clemens (Østrig), mig, Felix (Tyskland), Daniel, Andrea (Norge), Paloma (Chile, men går på en anden skole) og kan ikke huske hende den sidste
Nederst fra venstre: Casey, David, Kelly, Luke og en anden pige jeg ikke kan huske.

Om aftenen kl 18:30 tog David og jeg og en masse andre om til Katie Robinson for at se Hunger Games inden den nye udkommer, hvilket var rigtig hyggeligt!

Lørdag snakkede jeg med pigerne, Mie, Tine, Line og Henriette, fordi de hang ud og spillede Just Dance, så vi kunne da alle lige snakke. Det var super dejligt at snakke med dem igen, har godt nok savnet dem! Blev dog desværre nødt til at gå, fordi jeg skulle hjælpe Leslie med at lave pumpkin pie, hvilket bare var suuuper godt!
Om aftenen var jeg ude og spise med Kearney fra Palmer, som var i Thailand sidste år. Hun var i Fairbanks i et par dage med hendes mor, så vi var ude at spise på en thai restaurant, Lemon Grass med Marwan (fra Thailand), Emily (dykker kaptajnen, der var i Italien sidste år), Anya (ikke min værtssøster), Josée (en fra svømmeholdet), Clemens, Cigne, Katie Cadigan. Vi havde det utrolig sjovt! Hvis I nogen sinde har muligheden for at prøve Thai ice tea, så prøv det! Det er fantastisk!
I kender vel snart baduljen? Clemens, Cigne, Kearney, jeg, Katie

Mike og Leslie var til noget middag med kirken og David gad ikke med, så han var åbenbart hjemme. Jeg så det sidste af Thor med ham og så kom Mike og Leslie hjem. David fandt et par film vi ville se, for de skulle se deres krimi-serier, så vi satte os op på mit værelse og endte med at se Rise of the Planet of the Apes.

I dag, søndag, tog vi i kirke og så skulle vi sætte bogstaverne op på skiltet udenfor kirken, hvilket var sygt ekstremt koldt! Ellers er der ikke rigtig sket noget vildt ekstremt spændende, mens vi har haft fri fra skole. Altså i dag fik vi pork roast, flæskesteg, men det var fra skulderen, så ikke flæskesteg som sådan. Leslie sagde det var trøstemad, ved dog ikke hvorfor, for har ikke sagt jeg har lidt hjemve. Men det var flæskesteg, (lyse)brun sovs, grøntsager og det rugbrød. Lækkert
Det har været lidt luksus, det vil jeg gerne indrømme. I morgen, mandag, skal vi dog i skole igen. Glæder mig nu til at se allesammen igen, men havde lige vænnet mig til at sove længe!

Tog billederne, mens vi satte bogstaverne op på skiltet. 

Har også prøvet at undersøge, om der kan komme et gadget, widget eller app eller hvad man nu kalder det, med vejret. Indtil videre kan jeg ikke finde noget, og ellers siger den fejl. Så mit udgangspunkt bliver at lægge et billede op fra min telefon eller hvad det nu er, når jeg opdaterer, og hvis I er interesserede I at se, hvor koldt det er ellers, kan I selv finde det på nettet.
Ville gerne sætte et gadget ind, men det vil slet ikke som jeg vil. Desværre 



Savner og elsker jer alle sammen!
- Forresten, hvis folk leder efter min adresse er den inden under Aflapningslørdag indlægget, men begynder også nu at lægge dem ind på Værtsfamilier siden, så de er lidt nemmere at finde i fremtiden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar