24. august 2013

Første skoledage og fodboldkamp

Hej allesammen! 

Som I nok har læst var det jo min "første skoledag" i onsdags den 21. med orientation. Så torsdag og fredag var mine første skoledage i High School og hold op hvor er det forvirrende! Jeg kører i skole med min værtsbror David kl 7-7:15 eller deromkring, fordi skolen starter 7:45, selvom det kun tager 10 minutter at køre derhen er der ikke så mange parkeringspladser, fordi de vist er igang med at lave et eller andet helt indtil november, hvilket så betyder jeg allerede skal op ca 6:15. Men måske skal David starte til jazz-band, hvilket betyder at han skal være der kl 6 eller sådan noget, så jeg kommer nok til at tage bussen i stedet. 
Nok om det, High School: kl 7:45 ringer en slags alarmklokke, der betyder vi skal til at skynde os, for at vi kan nå at komme til vores class. Det er lidt forskelligt hvor lang tid se tager hver, men ca en time. Når klokken ringer igen (og det er fuldstændig som på film) alle spæner ud ad døren, for at nå til sit locker/skab og få sine ting og nå til den næste class. Vi får ikke tidligt fri af læreren, vi venter på klokken! Så har vi 5 minutter til at nå til den næste, og med lidt over 1000 elever på en skole er der ret proppet overalt! Og fordi vi 4. time/class er ovenpå har jeg først frokost nummer to kl 11:45-12:15. Der har man altså nået at blive ret godt sulten og hørt sin mave knurre mange gange, for man har jo ikke tid til at spise på de 5 minutter mellem hver class. 
Skolen slutter kl 2:15 (14:15) og så begynder swim practice kl 3:30, så Marisa og jeg får et lift af Cigne direkte fra skole til svømning og så venter vi alle nede ved svømmehaller til kl bliver lidt over 3, så vi kan komme ind og klæde om. Så er jeg først hjemme kl 6 om aftenen, fordi træningen først slutter 5:30 og så skal vi jo i bad og klæde om. Føler mig presset.
Det er 12 timer fra jeg står op til jeg er hjemme igen. Jeg synes det er en lang dag! 

Men i går (fredag) havde vi noget, der hedder teen15 til svømning, som vi også skal have igen om 6 uger. Det betyder at vi først varmer op og så svømmer vi i 3 heats med to personer i hver bane og svømmer bare så langt vi kan på 15 minutter og tager så vores puls til sidst.
Det var super hårdt og nåede kun op på 650 meter, mens ham jeg talte for var oppe på 1150, men han er jo også i 10.000 gange bedre form! Jeg er bare stolt af mig selv at jeg kunne svømme så lang tid uden pause! 

Efter teen15 i går kom jeg hjem, skulle lige gøre mig klar og have lidt makeup på, spise aftensmad og så videre til min første amerikanske football kamp lidt over 7. Det var ikke så specielt og vi tabte også, men det var super sjovt og hyggeligt. Det var ekstremt koldt, så delte tæppe med Casey, Davids bedste ven, selvom han var vildt provokerende og blev ved med at skubbe til mig og tage tæppet - for sjov selvfølgelig. Det var rigtig hyggeligt i hvert fald! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar