11. september 2013

Min første officielle måned!

Hey guys!

Ja, I læste rigtigt! Det er den 11. september omkring kl 11 og jeg har officielt været her i en måned!

For at starte fra en ende af fik jeg endelig taget mit billede i torsdags til Picture dag 3/3, hvor jeg altså havde troet hver dag at jeg skulle have taget billedet - nederen.
Om aftenen var David og jeg alene hjemme og chillede bare, fordi Mike og Leslie var til noget middagpræsentationsmøde-ting med Leslies (frivillige) arbejde på hospice.

Fredag morgen kl. 8 skulle David og hele Cross Country Running (løbe) holdet til Palmer - en by, som ligger tæt på Anchorage - og overnatte til lørdag og konkurrere. Gætter på det var en super fed tur, for David fik altså et hul i øret!
Om aftenen tog jeg med Leslie og Mike til endnu et møde-ting med Leslies arbejde, bare på museet denne gang i stedet for en restaurant, og fordi Leslie også arbejder frivilligt på museet som guide, gav hun mig en lille, lang og grundig tour, hvor hun forklarede en masse om de forskellige dyr, specimenter (tror jeg det hedder) og udstillinger der var, hvilket var super spændende, men det var kun i den ene halvdel af museet! Cynthia og Charlie, hendes mand, var der tilfældigvis også, så Leslie gav os og nogle af hendes venner rundt i den anden halvdel af museet, som bare var kunst. Det var faktisk ret imponerende, hvor meget hun vidste og kan huske.

Lørdag slappede jeg af, så lidt tv-serie og tog så til swim meet kl 16, hvor vi skulle mødes på skolen og alle tage bussen til North Pole (en by ca 30-45 minutter derfra). Inde i svømmehallen var det super varmt, fordi svømmerne skal jo forblive varme,  selvom de ikke svømmer. Det er altså svært at holde ud i 5 timer som tilskuer, skal jeg lige hilse at sige. Jeg fik nok bare efter én! Men jeg skulle jo svømme 100 brystsvømning og var i event 21 ud af 24, så skulle vente ret længe. Det var meningen Mike og Leslie skulle have været til en koncert, men de gad ikke alligevel så de kom og så "mig", som svømmede i et minut ca.
I hvert fald, jeg havde varmet op og var helt klar - troede jeg. Jeg hoppede i vandet og af en eller anden mærkelig grund begynder jeg at svømme freestyle, men kun i 2 eller 3 svømmetag/strokes. Poolen er 25 (er ikke sikker på om det er yards eller meter) så skulle vende ved min startposition en gang. Da jeg næsten var henne ved den slugte jeg vand, fordi jeg pressede mig selv så meget, for jeg kunne jo godt se alle de andre var foran og mine holdkammerater blev ved med at heppe på mig. Men jeg slugte vand og kunne slet ikke trække vejret næsten, plus vi skal trækker vejret mellem hvert stroke, så på en måde hyperventilerede jeg, fordi jeg trak vejret så hurtigt og gik bare i panik og havde lyst til at græde, da jeg kom op af poolen. "Dommeren" for mig kom hen og spurgte, om jeg var klar til at få at vide at jeg var blevet diskvalificeret og hvorfor; freestyle i starten og mine hæle eller fødder var vist for tæt sammen eller strakte. Brystsvømning er svær at gøre korrekt, selvom det er den jeg bedst kan lide.
Var lidt ked af det og havde grædt - ja - men det mest fantastiske var, at en total random pige, jeg ikke kender eller er på vores hold, kom og spurgte om jeg var okay og rent faktisk snakkede med mig om det. Det rørte mig godt nok!

Søndag var vi i kirke, slappede af og tog til picnic med mange af dem fra kirken, som kirkerådet havde foreslået, hvilket var super hyggeligt og sparkede lidt bold med David og to yngre drenge og for ikke at glemme den utrolige, dejlige og lækre amerikanske mad!

Mandag var jeg i skole selvfølgelig, Rotary møde kl 12, så gik glip af period 5, Alaska Zoology, men fik lommepenge OG lækker frokost OG dessert - mums. Var selvfølgelig også til svømmetræning, selvom jeg havde en forkølelse, så stoppede ret tit under træningen desværre. Og lavede selvfølgelig lektier om aftenen, men det var første gang i år, der var Young Life. Ved desværre ikke helt præcist, hvad det er, men noget kristen get together for unge og det var bare helt vildt sjovt! Der var et par konkurrencer om at slikke et plexiglas fri for peanut butter og drikke en slush ice hurtigst og alt muligt. Det begynder hver mandag kl 7:47 (19:47) og varer i ca en time og så i slutningen af juni eller starten af juli er der Young Life camp i staten Washington i en uge, som åbenbart er super fedt! Så håber jeg ikke er på West Coast tur på samme tid, det ville være en skam.
Marisa og jeg 
Peanut butter konkurrence 

Masser af slush ice

Facebook-tid til Young Life

Tirsdag var jeg i skole og da vi havde advisory, var der en ny udvekslingsstudent fra Tyskland (igen - nu er der 4, men 5, der snakker tysk), Sara, og Mrs. Weingartner - som man siger herovre - min spansk lærer, sagde, da vi alle skulle præsentere os selv hurtigt for Sara, at jeg slet ikke havde nogen accent og fortalte at jeg var i hendes spansk klasse, men hun ikke vidste før den første advisory klasse at jeg rent faktisk var en udvekslingsstudent, hvilket jeg synes var ret cool!
Fik lov til at droppe svømning, fordi jeg hostede (hvilket jeg stadig gør *host host* stakkels mig) og David kunne ikke køre mig hjem, men Leslie var færdig på arbejde kl 15 og folk står normalt og snakker til 14:45 hvis ikke 15, så tænkte det gik nok. Men lige præcis den dag skulle alle noget og var hurtigt ude af døren og hun ville ikke være der før 15:15, sagde hun.
Men fik fat på Katie, så sad og snakkede med hende ude på parkeringspladsen i hendes bil i ca en halv time, hvilket var rigtig hyggeligt, men efter sad jeg bare og lavede ingenting indtil 15:25, da Leslie endelig kom.
Om aftenen lavede jeg min berømte spaghetti og kødsovs (mor, Thomas, John og Emilie ved I hvert fald den er god!) og tror i hvert fald også de syntes den var god. David havde åbenbart aldrig prøvet det med ketchup og havde aldrig hørt om det eller nogen gøre det (ulovligheder, I know).

I dag, onsdag, kørte David mig i skole, fordi der ikke er jazz band onsdag morgen, men han har vægttræning, men blev nødt til at møde tidligt, så jeg kunne tage en test, som de tog mandag i Zoology, hvilket vil sige jeg skulle være på skolen lidt i 7, for Ms. Ehnert ville ikke være der før kl 7.
Vi havde et ændret skema, fordi der var et assembly (og jeg havde 1st lunch!!!) om Rachel Scott, en pige, der døde under skoleskyderiet på Columbine High School, og som åbenbart er ret kendt og gerne ville "break the chain" og så det gode i alle mennesker, skrev dagbøger og havde så mange gode citater, var inspireret af Anne Frank og meget mere. Gå ind på: http://www.myrachelschallenge.org/ og http://www.rachelschallenge.org/ det er helt vildt inspirerende, selvom det er på engelsk! Tror det var George Bush eller sådan noget, som havde mødt hendes familie og en masse andre kendte mennesker. Det var bare rørende. Hendes begravelse blev vist på CNN og de havde det største antal seere den dag, end nogensinde.

Fik også lov til at skippe træning igen i dag, så har siddet hjemme og læst Electra, fordi jeg har en test i morgen. Har I nogen sinde læst den? Den er suuuper mærkelig!

Håber I alle har det rigtig godt derhjemme!

Fredag morgen flyver Clemens, Cigne, Katie, Andrew, Annie (en rebound), Cynthia og jeg til Anchorage, fordi vi skal til Fall Orientation. Desværre går Clemens og jeg glip af et putlock med International Club fredag aften, men går HELDIGVIS glip af et swim meet. Har ikke fået et godt førstehåndsindtryk af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar